Kære Poul.

På vegne af alle i Randers Skyttekreds ønskes du
HJERTELIG TILLYKKE med Skytternes ærestegn - den fornemste hæder - der kan opnås indenfor skyttesagen.
Sjældent er ærestegnet tildelt mere velfortjent


Senior afdelingen


15 m sæsonen er ved at være færdig - der mangler kun de sidste mesterskaber, nemlig DM i Vingsted for DDS skytter og DM i Randers for DSU skytter. Ved begge arrangementer er det især de ældre skytter, som har gode chancer for at hjemtage medaljer. Ved DM i Vingsted er veteran holdet med i kredsholdsmesterskabet og sidste års sølvmedalje kan, - ja, hvem ved - vi håber det bedste. Også  åben klasse holdet er med i kredsholds mesterskabet og på en god dag kan alt jo ske - vi ønsker alle som skal til DM held og lykke.

Ved DM i Randers for DSU skytter er det kun vore oldbys som har en chance for at gøre sig gældende. Sidste år blev det til guldmedaljer men især Århus Riffelskytte Klub har i turneringen vist, at de kan slå vores bedste hold men det bliver spændende at se hvem der er bedst på dagen.

Jyllandsstævnet 15m 2005


Jyllandsudvalget for skydning arrangerede i år stævne 16 steder i Jylland og på Fyn. Der blev i alt skudt 3.842 skydninger. 2.368 gevær cal22, 824 luftgevær, 423 pistol cal22 og 212 luftpistol. En fremgang på 324 skydninger i forhold til 2004.

Der blev skudt 3 nye steder i år. Bredstrup-Pjedsted v/ Fredericia, Karby og Faaborg på Fyn.

I Randers skyttekreds blev der skudt i alt 431 skydninger mod 391 i 2004, altså en pæn fremgang. Af de 431 skydninger kom de 187 skydninger fra 61 skytter fra Randers Skyttekreds.

Ved stævnet blev De Danske Skytteforeningers ny stævneprogram afprøvet, ligesom tilmeldingen blev foretaget på www.skydetid.dk DDS's nye stævnetilmeldingssystem på internettet.

Alle skydesteder havde hvert sit stævneopsætning og afleverede/hentede resultaterne på en server via internettet. Det betød at man løbende fik mulighed for at se resultater fra alle skydesteder på Jyllandsudvalgets hjemmeside www.jyllandsstaevnet.dk

Testen og afviklingen af stævnet, resultatmæssig, må siges af være en succes. Fredag aften lå der ca. 1.700 resultater på nettet og lørdag kl. 20 var alle 3.842 resultater kommet ind. De sidste var færdig med at skyde kl. 18, så det kan vist ikke gøres meget hurtigere.

Der blev til i alt 22 medaljer til skytter fra Randers skyttekreds. 3 guld, 15 sølv og 4 bronze og 19 skytter kom på præmielisten til en hovedskydningspræmie.

Holdskydning.

Børne & Junior amtsholdet på Gevær cal 22 fik sølvmedaljer.

Her finder vi 9 ud af 15 skytter fra Randers Skyttekreds. Jonas H. Andersen, Brian Pedersen, Cissel Ene Bech, Rene C. Hansen, Camilla C. Hansen, Lasse W. Mogensen, Amalie Skovgaard, Mathilde Kallehauge og Pernille Poulsen.

Børne & Junior amtsholdet på Luftgevær fik sølvmedaljer.

Her finder vi 5 ud af 8 skytter fra Randers Skyttekreds. Kim Fisker Nielsen, Jonas H. Andersen, Rene C. Hansen, Amalie Skovgaard og Pernille Poulsen.