Jeg havde jo hørt meget om de der "skytte-fester". D. 22. oktober dhå (læs: det herrens år 2005) - var der jo én - den tog jeg med til.

For ikke at være helt alene havde jeg allieret mig med min bedre halvdel. Skal vi tage slips, jakke, skjorte, T-shirt, eller hva'.  Vi tog noget neutralt. Alle genrer var da også repræsenteret.

Vi havde samlet Erik, Johannes og Majbrit op på vejen.

Men vi var da kun lidt over de 30 - personer altså. Jeg havde hørt at der var mange flere de forgangne år.

Køkken og festudvalget havde som sædvanligt gjort det godt. Der var ta'selv bord med kød - ko og gris, kartofler - bagt og fløde, salat - rå og pasta, derudover brød og andet smørbart tilbehør.

Kim - han har mange tangenter at spille på. Han lagde toner, stemme og styring til aftenens forskellige indslag.

Vi kunne vel ikke undgå det - fællessangene. Til nogle af dem havde jeg ønsket en parlør - sådan en der oversætter mellem rigsdansk og den lokale dialekt.

Hele repertoiret var vi igennem - de små sjove, de frække, hjemlandets vemodige og til sidst "om lidt bliver her stille ……, og skull gammel venskav rent forgå".

Minderne om landsstævnerne dukkede op igen.

Karin havde en plan - vi skulle alle sammen gætte sange. De 3 hold, ungdom, mænd og kvinder dystede med hver deres stemme.

Man kan sige at vi er mange som kan flere tekster på samme forkerte melodi. JSjovt nok endte det med uafgjort mellem de 3

Vi går om bord

Langbordsstemning

Man sku' ha' været noget
ved musikken

grupper. En ekstra udfordring fra mændene, som straks blev taget af pigerne, endte med sejr på spindesiden.

Det måtte jo komme - under kyndig håndværksmæssig og korrekt instruktion, blev måttedansen instrueret og vist af Carsten. Vi fatter alle'r en ski.

Ungdomsgruppen var også synlige i aftenbilledet - de var toneangivende i en pardans til musikken - tja var det ikke Achy Breaky Heart - jeg huske det ikke mere.

Der var da også et dommerpanel. Man må sige at de var hårde - de skulle lære at skrive nogle større tal - sku' de.

Som aftenen skred frem blev fødderne mere og mere ømme. I gangen kunne man se flere par sko hænge til tørre.

Ja nogle dristede sig til at smide strømperne - de selvsiddende forstås, mens andre kommenterede det højlydt.

Og så glædede jeg mig til suppen - den havde jeg jo hørt noget om. - men det fik vi så ikke ….  Hmmm.

I år var det lun leverpostej, brød og pålæg. En rigtig god afslutning på en dejlig aften.

Johannes, Inger og jeg blev kørt ind i minefeltet af Lene. Vi gik på Ritz for at høre noget musik osv. Heldigvis var det noget vi kunne nikke genkendende til. Man kan sige meget om det - men hvis man skal overdøve musikken med snak - så skal der tales med store bogstaver. Lidt efter kom Majbrit og Erik. Gad vide om der kommer flere. Jo Else dukkede også op. Så var vi jo mange - faktisk en hel flok. Vi måtte dog overgive os og tage hjem - da de lukkede. En delt taxa hjem var afslutningen på den dag.

Det er ikke helt utænkeligt at vi dukker op igen.

Palle Jørgensen

Billeder fra aftenens
underholdning

Billeder fra turen i byen
bagefter

To fyldte biler forlod Randers d. 12. november med kurs mod vandrehjemmet i Hobro. Det var rammerne for anden del af DDS's lederuddannelse. Jo - alle dem fra sidst var der - men hvad var det nu de hed. En kop kaffe og et rundstykke ledte over i snak - har du brugt det du lærte sidst - og hvem er det lige du er.

Igen var dagens program styret af Elsebeth Holm og Jens Peter Jacobsen og endnu engang havde de fundet en masse spændende tiltag.

Hvad er god mødeledelse i en frivillig forening og hvordan holder man et godt møde?.
Ja - så var der gruppearbejde og de forskellige synspunkter blev vendt og prioriteret.
Grupperne var enige om at respekt for hinandens synspunkter og meninger var meget vigtig.
Vi behøver ikke at blive uvenner over at vi ikke er enige - vi er jo "forskellige" ligemænd med samme interesse.

Uha den var hård - men så var det jo middag - og overdådig er vist et passende ord.

Lige hen over middagen og så teori - jeg regnede med at høre snorken - men sådan gik det nu ikke.

Fortæl din makker hvad der har været din bedste oplevelse i foreningen - var den korte opgave. Senere skulle makkeren fortælle ens historie videre til en anden gruppe og de skulle så sætte ord på den hvis historie der blev fortalt !!! - var vedkommende social, iderig, praktiker, lyttende osv. Ja man kunne næsten ikke kende sig selv igen J. Ideen i øvelsen er, at det man fortæller bliver hørt af andre gennem deres syn på verden - og det er ikke altid det samme som en selv - tænk over det.


Næste punkt - drøm din forening frem i 2008 og beskriv den i en ideel verden. Nu var den brede pen fremme med lyrik og visioner. Sikke nogle foreninger vi får. Vi går en stor fremtid i møde.
Den landede lidt da næste udfordring var - skriv et udfordrende og forpligtende udsagn på grundlag af drømmen. Tja det var lidt sværere at være konkret.
Og derefter skulle der laves en bagvendt opdeling - dvs drømmen blev spolet ned fra fremtid til nutid, med opdeling i forskellige aktiviteter som skulle gøres for at nå den.
Nu har vi fået et papir med hjem som skal udfyldes, så der til næste møde er en handlingsplan for at nå drømmen.
Selve processen, fra drøm til handlingsplan, er utrolig spændende og de diskussioner der opstår får en på en masse andre brugbare tanker og ideer.

Klokken nåede at blive fem inden det ringede ud. Vi havde været aktive i otte timer og tiden fløj af sted.

Jens Peter holdt den afsluttende evaluering inden bilerne vendte næsen mod Randers igen.

Vi ses igen til 3.del i januar.

Palle Jørgensen

Lørdag den 22 oktober holdt vi så igen vores årlige skyttefest, men, men, men, hvor var skytterne/påhæng henne den dag, i hvert fald ikke til fest, for vi var kun 24 seniorer og 6 junior. Deltagerantallet falder stødt og roligt for hver år. Er vi derhenne hvor vi måske kun skal holde skyttefest hver andet år?????

Derfor vil vi fra festudvalget side gerne spørge: Ligger festen på det forkerte tidspunkt, er det mad valget der er forkert, er det musikken, er det ved at være for ensformigt. Ja spørgsmålene er mange, og derfor dette lille hjertesuk. Tænk over det og lad få en snak i gang. Hvad gør vi for at få flere deltagere med?