Den uhyggelige Unge Weekend den 7. – 8. maj 2010

Efter alle var blevet indkvarteret på udebanerne (Marcus dog uden sovepose eller dyne), blev børnene samlet i opholdsrummet.
Børnene startede med at finde ud af alderen på hinanden. Det var lidt svært, at stille sig på række efter alder, når snakketøjet skulle være helt stille.
Skydeaktiviteten startede med en finaleskydning med larm. Der var flere som fik en stor oplevelse og havde lidt svært ved at have fuld koncentration på skydningen. Særligt fordi der var MEGET HØJ musik og skøre mennesker som kom løbende eller forstyrrede. Alle modtog et diplom med resultat af denne skydning.

Herefter fik vi uhyggelig kage, som børnene havde bragt med hjemmefra. Tak til de meget opfindsomme kager med både edderkopper, spøgelser og flagermus.

Efter sodavand og kage skulle de 3 hold, som børnene var inddelt i, lave en tips-kupon med 13 rigtige. Der blev gættet på: Hvem der var bedst til samarbejde (pakke en kakaomælk ind, med hver 1 hånd på ryggen), hvem der var mest rap på fødderne (slå en knude på en snor med fødderne) eller hvem der var bedst til at svømme (spise et æble i vand) og ti opgaver mere.
Natten afsluttede med løsning af mordet på den 80 år gamle Fru Lambert. Her skulle børnene ud i skoven for at finde spor og snakke med de mistænke, Kokke fruen, stuepigen, barnebarnet Ronnie og Fru Lamberts bror Egil. Børnene skulle gætte mordvåben, morder og motiv.

Det var sengetid kl. 01.00, men de sidste faldt først i søvn kl. 02.00, så hvem kunne finde på, at vække dem igen kl. 07.00.
NEJ LØRDAG, startede først kl. 08.30 med vækning og hjemmebagte boller – tak for dem, de smagte dejligt.

Efter morgenmaden gik vi i gang med en seriøs bordfodbold turnering, aldrig har ungdomsrummet været så fyldt med så mange børn på engang. Der var gang i både tv, bordtennis bordet og anden hygge. Det hold som ikke var i gang med turneringen skulle lave udhulede æbler med remonce. Herefter blev det tid til lidt frisk luft, så der var 100 spørgsmåls løb i skoven, som nu ikke længere var så uhyggelig.

Efter frokost gik vi til fodboldbanen på Høvejen, hvor vi udfordrede ”computer nørderne” fra Loproc Computer forening med et spil rundbold og tossefodbold. Vi blev budt på juice efter udfordringen. Vi blev lidt våde, i det vejret var slået om i regn og det var ikke alle som havde husket regntøjet. Tilbage igen skulle der lige fyldes lidt sukker på depoterne med lidt mere kage og saft.

eftermiddag stod den igen på skydeudfordning: Post 1 var pistolskydning med Johannes og Carl Aage. Post 2 var blindeskydning (elektronskydning) med Anne-Grethe og Jette. Post 3 var faldmålskydning med pulstræning ved Alex og Christian. Her fik skytterne igen en oplevelse med skydning, som ikke er på det normale program. Der blev lyttet intenst til instruktionerne og det blev en stor oplevelse for mange skytter. Vi siger mange tak til hjælperne.
Mens skytterne var i gang med sidste skydning, gik vi i gang med forberedelserne til den store festmiddag. Vi fik heldigvis hjælp i køkkenet af Per og Rikke, med frembringelse af den særlige festmenu
Vampyrens grotte
Forret: Afhuggede fingre i svøb

Hovedret: Musebryster på bund af grønne blade

Dessert: Kolde hjerter med drageblod

Vin: Frisk menneskeblod

Natmand
kl. 24.00: 15 sprøde skytteunger

Så vi skulle kun så for udsmykningen og udklædningen, men jeg tror vi opnåede et fint resultat. Tag ikke fejl af billedet, det var ret mørkt og uhyggeligt. Spørg bare de forældre, som nåede at hente deres børn inden natmaden kl. 24.00. Vi nåede dog, at få lidt frisk blod at drikke, hvilket kunne ses på de fleste børn.

VI SIGER MANGE TAK FOR LÅN AF JERES BØRN, HÅBER DE HAR HAFT EN GOD WEEKEND.
ALEX, CHRISTIAN, GITTE OG EVA.