Femteklasser afgjorde kappestrid i baneskydning
med krudt og kugler.

 

Der var fuld knald på da Landsdelsfinalen i skoleskydning i lørdags blev
afviklet i Randers Skyttekreds.

Lokalerne i Kærgade var fyldt til bristepunktet med forventningsfulde
elever, forældre og bedsteforældre der alle så frem til præmie-
overrækkelsen med spænding.
 

Finalen var for Randers Skyttekreds kulminationen på to en halv måneds
instruktion og træning af 64 hold a’ 4 skytter som skolerne i Randers
havde med i den landsdækkende turnering.
 

Ni hold fra Randers havde kvalificeret sig til finalen så der var rimeligt
høje forventninger at få et hold med til landsfinalen i Vingsted.
 

I finalen deltog de 20 bedste ud af de 229 hold der har deltaget i
skoleskydning indenfor DDS Østjyllands område.
 

Finalen blev vundet af Vestre Skole 5b fra Grenå med 763/12 point.
 

På andenpladsen kom Søndermarksskolen 5b fra Randers med 762/10 point
og Mellerup Friskole 5kl. skød sig efter omskydning fra en plads som nr.10
op på tredjepladsen med 761/13 point.

 

Resultatet betyder at Vestre Skole fra Grenå og Søndermarksskolen
fra Randers skal repræsentere DDS Østjylland ved Landsmesterskaberne
i Vingsted lørdag 27/11.

Her mødes de 30 bedste hold fra hele landet for at afgøre hvem der skal
have præmier med hjem til klassekassen.


Sølvvinderne
 


Bronzevinderne